Anita Falslund
Selvstændig Kosmetiker/ skønheds vejleder
Self employed beautician/ Estetician
02/10/2026
DET HER ER BYGGET MED MINE HÆNDER. 🤍
Når man ser en virksomhed udefra, er det nemt kun at se det, den er i dag.
Men Skin Couture er ikke kommet fra den ene dag til den anden.
Min kærlighed til hud og behandlinger har været der, siden jeg var helt ung. Da jeg tog min uddannelse, vidste jeg, at jeg ville gøre det her til min fremtid.
Dengang var Milan lille.
Jeg var på elevløn og fik omkring 5.000 kr. før skat om måneden, og Michael havde i perioder tre ekstra jobs, så vi kunne få det hele til at hænge sammen.
Vi fordelte pengene i kuverter hver uge til mad og regninger.
Og jeg blev ved med at tænke:
Det her er en investering i min fremtid.
Jeg arbejdede senere fem år på et high-end spa i København, hvor jeg lærte meget og fik lov til at dygtiggøre mig.
Derefter begyndte jeg at behandle hjemmefra.
Stille og roligt kom kunderne. Flere og flere.
I 2015 vandt jeg Danish Beauty Award for Årets Skønhedsbehandling.
Pludselig fik flere øje på min passion, min måde at behandle på og det arbejde, jeg gjorde med mine hænder.
Jeg voksede ud af det lille behandlerrum derhjemme.
Skin Couture blev til.
Når jeg fortæller historien sådan, kan den måske lyde som en lige vej opad.
Det har den aldrig været.
At være selvstændig er også bekymringer, satsninger, økonomi, søvnløse nætter og perioder, hvor man ikke ved, hvordan det hele skal lande.
Under corona havde vi to indbrud på én uge.🥺
Der har været mange perioder, hvor Michael og jeg har måttet knokle, prioritere og finde en vej videre.
Det er en virksomhed, der er blevet bygget gennem mange år.
Med mine hænder, min faglighed, min stædighed – og med en familie, der har været villig til at tro på det sammen med mig.
Der ligger mange års arbejde, prioriteringer og valg bag det, I ser i dag.
Og måske er det også derfor, jeg stadig har så stor respekt for det.
For jeg ved, hvor det kommer fra.
Jeg ved, hvad det har krævet.
Og jeg ved, hvordan man holder fast.
Til jer, der har fulgt med, anbefalet mig, booket igen og igen og lagt jeres hud i mine hænder:
Tak. 🤍
I er en kæmpe del af grunden til, at jeg stadig får lov til at leve af det, der begyndte som en drøm for mange år siden.
01/10/2026
10 år yngre på 2 sekunder. Velbekomme. 😌
30/09/2026
“Skræddersyet” er et ord, der bliver brugt meget i skønhedsbranchen.
For mig betyder det mere end at vælge en anden maske eller et andet serum.
Jeg arbejder ikke efter en fast opskrift. Jeg mærker efter undervejs og tilpasser behandlingen efter hudens tilstand, spændinger, hævelser og det, jeg ser og mærker den dag.
Derfor kan to kunder booke den samme behandling hos mig, og opleve den forskelligt.
For mig er dét at skræddersy en behandling.
Ikke bare navnet på den, men måden den bliver udført på.🤍
26/09/2026
Efter mange år i faget er der nogle ting, jeg har fået ret klare holdninger til.👀
Det her er ikke en komplet liste over, hvad der skaber en professionel behandling- bare fem ting, jeg ofte ser hos andre behandlere, og som jeg personligt aldrig selv ville gøre.
Handsker under ansigtsmassage
For mig skaber det en unødig distance. Jeg vil kunne mærke huden direkte med mine hænder.
Lange negle
Mine hænder er mit vigtigste arbejdsredskab, og jeg skal kunne arbejde tæt og præcist.
Ringe, armbånd og ure
Jeg vil ikke have noget på hænder eller håndled, der kan genere kunden eller komme i vejen under behandlingen.
Den samme behandling til alle
Hud og behov er forskellige. Derfor skal behandlingen også være det.
Rod og manglende renlighed
Et rent og organiseret behandlingsrum er for mig en helt naturlig del af en professionel behandling.
Det er små detaljer, men for mig siger de meget om måden, man arbejder på. 🤍
Ingen uger ser helt ens ud her, og sådan kan jeg faktisk godt lide det 🤍
Det er nok det bedste ved at være selvstændig.
23/09/2026
49 🤍
Endnu et år ældre, og det har jeg det faktisk virkelig godt med.
Jeg har aldrig været bange for at blive ældre. Måske fordi jeg med årene er blevet mere og mere bevidst om, at det ikke er en selvfølge at få lov.
At vågne om morgenen.
At kroppen kan bære mig rundt.
At kunne arbejde, træne, grine, rejse, spise god mad, gå i saunagus og fejre livet med mennesker, jeg elsker.
Jeg mærker selvfølgelig også, at jeg er et andet sted i livet nu. Kroppen forandrer sig, hormonerne blander sig lidt mere end tidligere, og der dukker små ting op, som kræver lidt mere opmærksomhed.
Men jeg tror meget på at gøre noget ved det, vi kan gøre noget ved.
Ikke kæmpe imod alderen, men heller ikke bare acceptere enhver begrænsning med et “sådan er det jo at blive ældre”.
Jeg vil passe på min krop, træne den, hjælpe den, når den har brug for det, og prøve at møde de forandringer, der kommer, med nysgerrighed og et positivt mindset.
For jeg vil gerne blive ældre.
Meget ældre, faktisk. Jeg vil bare gerne have det så godt som muligt undervejs. 🤍
Denne fødselsdag blev fyldt med nogle af de ting, jeg holder allermest af. Min familie, gode oplevelser, mad, grin og tid sammen.
Min mor og far mangler selvfølgelig på sådan en dag. Det vil de altid gøre. ❤️
Og samtidig står jeg et ret særligt sted lige nu, for præcis en uge efter min fødselsdag fylder min egen søn 18 år. Det er næsten ikke til at forstå.
Så 49 føles ikke som noget, jeg skal være ked af.
Det føles mest af alt som noget, jeg er taknemmelig for.
For livet, for menneskene omkring mig og for endnu et år på rejsen.🫶🏻
Mine behandlinger og de rigtige produkter arbejder sammen mod det samme mål: et stærkere, sundere og mere synligt resultat i huden. ✨
Det er samspillet, der gør forskellen🫶🏻
14/09/2026
Hudbarrieren er fundamentet, men hudpleje handler også om balance. Om at vide, hvornår huden har brug for behandling, og hvornår den har brug for ro.
Der skal være en balance mellem at behandle huden og samtidig respektere dens barriere.
Mange af mine kunder følger de anbefalinger, jeg giver dem, og derfor ser jeg heldigvis ofte hud, hvor der er en rigtig fin balance mellem aktive ingredienser, behandlinger og ro.
Men jeg ser også jævnligt hud, der simpelthen er blevet overbehandlet.
Ofte fordi man har samlet råd op fra forskellige influencers, trends og videoer og lagt det hele oven i hinanden. Problemet er ikke nødvendigvis produkterne i sig selv. Problemet er, at rådene ikke tager udgangspunkt i din hud, dens tilstand og hvad den allerede bliver udsat for.
Mere er ikke altid bedre.
Nogle gange er det bedste, du kan gøre for din hud, faktisk at skrue ned, styrke barrieren og først derefter bygge op igen.
Hudpleje skal altid tage udgangspunkt i den hud, man faktisk har, ikke i hvad der trender lige nu🩵
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Isafjordsgade 15
Copenhagen
2300
Underretninger
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Anita Falslund sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.