Elmerkai
Frisør Elmerkai Karina Nielsen 20996330 , Anders Larsen:31372202
23/12/2025
Kære alle
Ja Jeg holdt min afslutning i onsdags, og jeg er stadig meget overvældet over alle jer. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville ramme mig så dybt, og jeg har virkelig skullet bruge tid på at suge det hele ind.
Jeg har læst alle kort (flere gange) og jeg er dybt berørt. Det er svært at sætte ord på, hvor meget det har betydet for mig. Så meget kærlighed, opbakning og varme samlet på én gang er ikke lige til at rumme.
Dagene op til og dagene efter har været hårde. Ikke på en dårlig måde, men fordi følelserne har fyldt det hele. Nu sidder jeg her i Svendborg og savner jer allerede. Savner snakkene, stemningen i salonen og det at se jer komme ind ad døren.
Jeg tænker på alt det, vi har været igennem sammen. Alt det, vi har talt om i stolen, små ting og store ting. Livskriser, kærlighedsfortællinger, sorg, grin og bare livet, som det nu engang er. Frisørstolen har været meget mere end hår, og det har betydet mere for mig, end jeg nok selv helt har forstået før nu.
Jeg har svært ved helt at rumme, hvor meget I hver især har betydet for mig gennem årene. At så mange mødte op for at sige farvel, har gjort et enormt indtryk, også på Lene, som var helt ude af den over de mange mennesker og meget berørt over at opleve så varmt et farvel.
Jeg skriver dette med en lille tåre, men også med en stor stolthed. Hold op, hvor har jeg nydt at være frisør for jer. At få lov til at være en del af jeres liv, jeres historier og jeres hverdag har været noget helt særligt, som jeg tager med mig videre.
Jeg vil slutte af med at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.
Husk jeg har samme nummer som altid..
Tusind tak for jer
Hvis der er nogen, der ikke har set mailen, så kommer den lige her også. Bare så der ikke er nogen tvivl: Alle jeres tider er desværre aflyst.
Kære alle,
Bare øv… jeg bliver desværre nødt til at aflyse jeres tider.
De sidste tre uger har været virkelig mærkelige og svære. Min krop kæmper med et attak fra sklerosen, hvilket har betydet, at jeg har været mere eller mindre bundet til hjemmet. Jeg sover meget, hvilket er helt normalt under et attak, og jeg har desværre mistet følelsen i højre side af ansigtet samt fået problemer med mit højre øje.
Jeg har været en del på hospitalet, men uden et hurtigt svar eller en løsning, selvom jeg håbede på det. Jeg afventer nu en MR-scanning den 22. december, så lægerne kan vurdere situationen, før jeg kan starte på attak-medicin. Beskeden er stadig: “Vi må se tiden an.” Nogle gange går det i sig selv, andre gange hænger det ved.
Jeg har holdt lidt tilbage med denne besked, fordi jeg inderst inde håbede, at jeg ville vågne en dag og føle mig bedre. Samtidig har mine tanker kredset om jer og det savn, jeg kommer til at have. I har været min vigtigste sociale kontakt de sidste par år, og det har betydet utrolig meget for mig, selvom det indimellem har kostet lidt på hjemmefronten.
I sommers fik jeg beskeden om, at jeg skulle stoppe med at arbejde, men jeg valgte at fortsætte til jul for at få en rigtig og værdig afslutning. Om det var dumt, ved jeg ikke, men det var vigtigt for mig. At jeg nu stopper lige før målstregen, gør ondt, for jeg har holdt meget af jer og vores tid sammen.
Heldigvis har Karina været en kæmpe støtte de sidste par uger, og hun hjælper også gerne jer videre. Jeg beholder mit nummer, og I er altid velkomne til at kontakte mig.
Tak for jer.
Kærlig hilsen
Anders
Kære alle
Pyha… det har været en svær omgang. Jeg har været oprigtigt ked af ikke at kunne afslutte min tid som frisør på en ordentlig måde. Mit arbejde har betydet utrolig meget for mig – ja, lige efter min familie.
Jeg sagde tidligere, at jeg ikke ville lave en afslutning, fordi jeg ikke følte, at det var noget, der skulle fejres. Men nogle gange tager livet styringen fra os, og så må man prøve at tage den tilbage igen.
Derfor vil jeg rigtig gerne sige på gensyn og farvel til jer på en god måde.
Jeg inviterer jer derfor til en lille uformel afsked
onsdag den 17. december fra kl. 14 til 17 i salonen.
Hvis du/I har mulighed for at kigge forbi, deler vi et glas vin, et kram og en ordentlig tak for den tid, vi har haft sammen.
Jeg håber at se jer.
Hej fra Anders
10/02/2024
Anders går på ferie idag og er tilbage tirsdag 20 februar..
God vinterferie.
24/12/2023
Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår..
Tak for alle jeres besøg og vi glæder os til at se jer alle sammen i 2024..
husk vi forsætter på strandboulevarden 71..
Mere info kommer på mail og sms mellem jul og nytår..
vi glæder os…
Stor nyhed!!!
Her en lille uge til jul er der sket noget vildt..
De sidste par måneder har vi arbejdet hen imod en lukning af Elmerkai men men nu er der sket noget helt vildt Karina har fået mulighed for at overtage salonen og jeg har fundet min fremtids arbejdsplads så det er med stor glæde at kunne fortælle jer alle sammen at vi er at finde på strandboulevarden 71 nu men også i fremtiden…
Mere info kommer…
Vi glæder helt vildt til at se jer alle sammen igen i det nye år og glædelig jul..
Karina 20996330
Anders 31372202
01/12/2023
Vi er her stadig 😉🎄
01/08/2023
Vi kigger på nye lokaler og en ny rolle til chefen .. men vi er her endnu til og med 31/12
Tiden er hapset….🙌
Trænger du til en juleklip?
Så har jeg fået afbud imorgen.
Book, book, book……
Mette / mobil 27126400
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Telefon
Internet side
Adresse
Strandboulevarden 71
Copenhagen
2100