Skottenborg Massage & Terapi

💬 Fra briksen – spørgsmål, jeg får igen og igen

“Er det dårligt at sidde med benene over kors?”

Det korte svar er: Nej, ikke nødvendigvis.

At sidde med benene over kors er en helt almindelig siddestilling, og for de fleste er der ikke noget farligt i at sidde sådan.

Når du krydser benene, ændrer du dog stillingen i hofterne og bækkenet. Bækkenet kan rotere eller tippe en smule, og belastningen bliver fordelt anderledes mellem højre og venstre side.

Men det betyder ikke automatisk, at du bliver “skæv”, eller at stillingen giver dig smerter.

🪑 Det vigtigste er ofte ikke den enkelte siddestilling – men hvor længe du bliver i den.

Kroppen er skabt til bevægelse og variation. Selv en såkaldt “korrekt” siddestilling kan føles ubehagelig, hvis du sidder helt stille i den i flere timer.

Hvis du altid krydser det samme ben over det andet, kan kroppen selvfølgelig blive meget vant til netop den position. Hos nogle kan det være med til at påvirke, hvordan spændinger og belastning opleves omkring eksempelvis hofter, bækken og lænd.

Det betyder stadig ikke, at du skal stoppe med at sidde med benene over kors.

Prøv i stedet at:

🦵 Skifte mellem højre og venstre ben.
🪑 Variere din siddestilling i løbet af dagen.
🚶 Rejse dig og bevæge dig regelmæssigt.
🤸 Give kroppen flere forskellige positioner at arbejde i.

Så næste gang du opdager, at du sidder med benene over kors, behøver du altså ikke straks rette dig op.

Den bedste siddestilling er sjældent én bestemt stilling hele dagen – det er ofte den næste stilling. 😉

🌿 Psoas – hvorfor taler jeg så meget om den?

Hvis du har været på min briks, har du sikkert hørt mig nævne psoas eller hoftebøjeren mere end én gang.

Og der er en god grund.

Psoas er en dybtliggende muskel, som forbinder lænderyggen med lårbenet. Den er en del af hoftebøjeren og spiller en vigtig rolle for blandt andet:

🚶 Gang og løb
🦴 Stabilitet omkring lænd og bækken
🪑 At rejse sig fra en stol
⚖️ Samspillet mellem rygsøjle, bækken og hofter

Psoas har også et tæt anatomisk forhold til diafragma (mellemgulvet). De er forbundet via bindevæv (fascia) og samarbejder, når vi både trækker vejret og bevæger os.

Derfor er psoas en muskel, jeg ofte undersøger og behandler, når det er relevant ud fra dine symptomer og den samlede undersøgelse. Hos nogle mennesker kan spændinger eller ændret funktion i området være en del af det samlede billede – men det er altid kroppen som helhed, der afgør behandlingen.

😮‍💨 Psoas bliver ofte omtalt som “kroppens stressmuskel.”

Det er ikke en anatomisk betegnelse, men jeg oplever, at mennesker med længerevarende stress eller overfladisk vejrtrækning også har øget spænding omkring psoas.

Det skyldes sandsynligvis, at stress kan påvirke både vejrtrækning, kropsholdning og muskelaktivitet – ikke at psoas i sig selv er årsagen til stress.

—

🤓 Kristines Nørdehjørne

Vidste du, at psoas er en af de få muskler, der forbinder overkroppen direkte med benene?

➡️ Derfor kan ændringer i psoas påvirke både hofter, bækken og lænd – og omvendt.

—

💡 Næste uge i Kroppen forklaret:

Hvordan påvirker stress kroppen?

Vi ser nærmere på, hvad der sker i musklerne, vejrtrækningen og nervesystemet, når kroppen er under længerevarende belastning. 🤓

🌴 “Jeg har lige været på ferie – hvorfor har jeg mere ondt end før?” 🏖️

Den seneste uge har én bestemt samtale gået igen i klinikken.

Flere klienter har sagt næsten det samme:

“Jeg troede egentlig, min krop ville have det bedre efter ferien – men nu har jeg mere ondt.”

Og det er faktisk en oplevelse, mange kan genkende.

Når vi er på ferie, ændrer vi ofte vores vaner mere, end vi tænker over. Selvom ferien giver ro til hovedet, er det ikke altid ensbetydende med, at kroppen har det bedre.

Der kan være flere forklaringer:

🛏️ En anden seng eller pude
Selv små ændringer i underlag eller sovestilling kan påvirke, hvordan kroppen føles, når du vågner.

🚶 Mere – eller mindre – bevægelse end normalt
Nogle går 20.000 skridt om dagen på storbyferie. Andre ligger mest ved poolen. Begge dele kan være en større forandring, end kroppen er vant til.

🧳 Lange timer i bil, fly eller tog
Mange timer i samme stilling kan gøre muskler og led stivere – særligt i nakke, ryg og hofter.

🏊 Nye aktiviteter
Svømning, vandreture, golf, padel eller leg med børnene kan belaste kroppen på en anden måde end i hverdagen.

😌 Kroppen får mere ro til at mærke sig selv
Når tempoet falder, oplever nogle, at spændinger eller ømhed bliver mere tydelige. Det betyder ikke nødvendigvis, at kroppen er blevet værre – men måske, at der er mere overskud til at mærke den.

🌿 Hvad kan du gøre?

🚶 Giv kroppen et par dage til at vænne sig til hverdagen igen.
💧 Husk væske, søvn og almindelig bevægelse.
🤸 Vend gradvist tilbage til dine normale aktiviteter.

🍃 Ondt efter en ferie betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt. Ofte er det blot kroppens måde at reagere på, at hverdagen – eller ferien – har været anderledes end normalt.

💬 Har du prøvet at komme hjem fra ferie og tænke: “Jeg troede egentlig, min krop ville have det bedre?”

🌿 Vidste du, at diafragma også påvirker din kropsstabilitet?

Ja – det gør den.
De fleste forbinder diafragma med vejrtrækning. Men den er også en vigtig del af kroppens stabiliserende system.

Når diafragma bevæger sig frit, arbejder den tæt sammen med blandt andet:

🌿 Bækkenbunden
🌿 De dybe mavemuskler
🌿 De dybe rygmuskler
🌿 Psoas (hoftebøjeren)

Disse strukturer samarbejder om at skabe stabilitet omkring rygsøjlen og bækkenet, samtidig med at de hjælper kroppen med at tilpasse sig bevægelse og belastning.

😮‍💨 Ved stress eller længere perioder med overfladisk vejrtrækning kan diafragma hos nogle mennesker arbejde mindre optimalt. Det kan påvirke vejrtrækningsmønstret og ændre, hvordan kroppen fordeler belastning.

Det betyder ikke, at diafragma alene er årsagen til smerter eller spændinger – men den er en vigtig del af kroppens samlede bevægesystem.

🍃 Måden vi trækker vejret på, påvirker altså mere end blot vores lunger.

—

Kristines Nørdehjørne 🤓

Vidste du, at diafragma og psoas er forbundet via bindevæv, og at de begge hæfter tæt på lænderyggen? Derfor kan de påvirke hinandens bevægemønster, selvom de har forskellige primære funktioner.

🧬Psoas bliver ofte omtalt som kroppens stressmuskel. Det skyldes blandt andet, at mange oplever spændinger i området i perioder med stress. Men hvad siger anatomien og forskningen egentlig? Det ser vi nærmere på i næste opslag. 🤓

🌿 Hvorfor er diafragma så vigtig?

De fleste kender diafragma – også kaldet mellemgulvet – som den muskel, der hjælper os med at trække vejret.

Men vidste du, at den faktisk er en af kroppens vigtigste muskler?

Diafragma er en stor kuppelformet muskel, som ligger mellem brysthulen og bughulen. Hver gang du trækker vejret ind, trækker den sig sammen og bevæger sig nedad, så lungerne kan udvide sig.
Men dens arbejde stopper ikke der.

🌿 Diafragma har blandt andet betydning for:
🫁 Vejrtrækningen.
💧 Transporten af lymfevæske og veneblod tilbage mod hjertet.
⚖️ Reguleringen af trykket i bughulen, som er vigtigt for kroppens normale funktion.

Den arbejder uafbrudt – dag og nat – og de fleste af os tænker slet ikke over den.
🍃 Derfor er diafragma en af de mest aktive og vigtigste muskler, vi har.

—

🧠 Kristines Nørdehjørne
Vidste du, at diafragma ved rolig vejrtrækning bevæger sig omkring 1–2 cm, men kan bevæge sig op til 10 cm ved en dyb indånding?

➡️ Men vidste du også, at diafragma spiller en vigtig rolle for kroppens stabilitet? Det ser vi nærmere på i næste opslag. 🤓

💬 Fra briksen – spørgsmål, jeg får igen og igen

“Hvorfor kommer spændingerne tilbage efter en behandling?”

Det er et spørgsmål, jeg ofte får.

Mange siger:
“Det er, fordi musklerne har hukommelse.”
Og faktisk er det en god måde at forstå det på – så længe vi ved, hvad der ligger bag.

Når vi taler om muskelhukommelse, handler det ikke kun om musklerne. Det handler i høj grad om samspillet mellem hjernen, nervesystemet og musklerne.

Hvis kroppen gennem længere tid har bevæget sig på en bestemt måde – måske på grund af smerter, en skade eller en ensidig belastning – bliver denne måde at bevæge sig på efterhånden kroppens “standardindstilling”. Kroppen vælger ofte det, den kender bedst, fordi det er blevet automatiseret gennem gentagelse.

En behandling kan midlertidigt påvirke spændingsniveauet i musklerne og ændre, hvordan kroppen føles og bevæger sig. Men hvis kroppen har gjort det samme i måneder eller år, tager det ofte tid at ændre den måde, den arbejder på.

Derfor handler et behandlingsforløb ofte om mere end selve behandlingen. Øvelser, bevægelse og gentagelse kan gradvist hjælpe kroppen med at vænne sig til nye måder at bevæge sig på.

💡 Vidste du?

Når mange oplever, at kroppen “falder tilbage”, skyldes det ikke nødvendigvis, at den er skæv. Ofte skyldes det, at kroppen vender tilbage til det, den kender bedst.

🍃 Kroppen er heldigvis utrolig god til at tilpasse sig. Ligesom den kan lære nye måder at bevæge sig på over tid, kan den også ændre dem igen – men det sker sjældent fra den ene dag til den anden.

Det er også derfor, jeg ser behandling som en proces frem for en hurtig løsning. Målet er ikke kun, at du får det bedre her og nu, men også at hjælpe kroppen med at fastholde de positive ændringer på den lange bane.

🌿 Hvad er lymfesystemet – og hvorfor er det så vigtigt?

Vidste du, at kroppen har et kredsløb, som arbejder side om side med blodkredsløbet – men uden en pumpe som hjertet?

Det er lymfesystemet, som blandt andet hjælper med at:

💧 Holde væskebalancen i kroppen.
🛡️ Være en vigtig del af immunforsvaret.
🥑 Transportere fedt og fedtopløselige vitaminer fra tarmen.

🌿 Hvordan bevæger lymfen sig?
I modsætning til blodkredsløbet har lymfesystemet ingen central pumpe.

I stedet drives lymfen frem af:
💪 Musklernes sammentrækninger.
🫁 Vejrtrækningen og diafragma.
🚶 Bevægelse i hverdagen.
🌱 Små sammentrækninger i lymfekarrene.

Derfor er regelmæssig bevægelse med til at understøtte kroppens normale lymfecirkulation.

🌿 En lille rutine, jeg nogle gange deler med mine klienter

🫁 5 dybe vejrtrækninger.
🤲 Lette tap over områder med mange lymfeknuder.
🙆‍♀️ Skulderrulninger.
🔄 Armcirkler.
🦶 Hælløft.

✨ Denne lille rutine er ikke en “detox” eller en måde at “rense” lymfesystemet på. Men bevægelse, vejrtrækning og muskelarbejde er med til at understøtte kroppens normale lymfecirkulation. De lette tap indgår som en del af rutinen, som mange oplever er en behagelig måde at få kroppen godt i gang på.

📩 Jeg har lavet en kort video, hvor jeg viser rutinen trin for trin. Skriv “lymfe” i kommentarfeltet eller send mig en besked, så sender jeg den gerne.

🍃 Kroppen er skabt til at bevæge sig – og lymfesystemet er et godt eksempel på hvorfor.

🔎 Næste gang i Kroppen forklaret:
Diafragma – musklen, der forbinder vejrtrækning, stabilitet og lymfesystemet.

❓Fra briksen – spørgsmål, jeg får igen og igen

Hvorfor rumler maven under en massage?

“Undskyld… min mave rumler.” 🙈

Det hører jeg faktisk overraskende ofte under en behandling.

Mit svar er altid det samme:

“Det behøver du slet ikke undskylde.” 😊

Mange bliver lidt flove, når maven begynder at rumle på briksen, men det er som regel en helt naturlig reaktion.

Når vi har travlt eller er stressede, er kroppen ofte præget af det sympatiske nervesystem – også kendt som kroppens “kamp- eller flugtrespons”. Her prioriteres blandt andet muskler, hjerte og vejrtrækning, mens fordøjelsen midlertidigt nedprioriteres.

Under en massage oplever mange, at kroppen falder mere til ro. Det kan være med til at øge aktiviteten i det parasympatiske nervesystem 🧠 – den del af nervesystemet, som blandt andet er forbundet med hvile, restitution og fordøjelse.

Når det sker, kan tarmenes normale bevægelser – de rytmiske sammentrækninger, der kaldes peristaltik – blive mere aktive eller simpelthen mere tydelige. Det er disse bevægelser, der hjælper med at transportere mad og luft gennem fordøjelsessystemet, og som kan høres som rumlen eller gurglende lyde fra maven.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du er sulten, eller at der er noget galt.

Tværtimod kan det hos mange være et tegn på, at kroppen er gået fra et højt alarmberedskab til en mere afslappet tilstand.

🤍 Så næste gang din mave begynder at “snakke” under en behandling, behøver du ikke undskylde.

Jeg lover – den får lov til at være en del af behandlingen. 🥰

🌿 Kan du gøre dit bindevæv mere smidigt?

I sidste uge skrev jeg om fascia – kroppens bindevæv.

Men kan man egentlig gøre sit bindevæv mere smidigt? Ja – men måske ikke på den måde, mange tror.

Bindevæv er et levende og dynamisk væv, som hele tiden tilpasser sig den belastning, det udsættes for. Denne proces kaldes vævsremodellering, hvor bindevævets struktur løbende ombygges som en naturlig reaktion på den måde, vi bruger kroppen på.

💆‍♀️ Hvad med massage?
Massage kan være med til at understøtte bindevævets normale funktion ved blandt andet at stimulere mekanoreceptorer (sanseceller, der registrerer tryk, stræk og bevægelse), påvirke vævets glideevne og hos mange mindske oplevelsen af stivhed og spænding.

De mere langvarige tilpasninger af bindevævet sker dog primært gennem regelmæssig bevægelse, passende belastning og restitution.

🌿 Hvad hjælper bindevævet?

🚶 Variation i bevægelse
Når kroppen bevæges i forskellige retninger og gennem forskellige bevægeudslag, stimuleres bindevævets naturlige tilpasning.

🏋️ Styrketræning
Belastning stimulerer bindevævets celler til at danne mere kollagen, så vævet gradvist kan tilpasse sig den belastning, det udsættes for.

😴 Restitution
Bindevæv har – ligesom muskler – brug for tid til at ombygge og tilpasse sig efter belastning.

🍊 Protein og C-vitamin
Protein leverer de byggesten, kroppen bruger til at vedligeholde bindevævet, mens C-vitamin (ascorbinsyre) er nødvendigt for dannelsen af kollagen.

🍃 Kort sagt
Der findes ingen enkelt behandling eller øvelse, som permanent gør bindevævet “mere smidigt”. De største og mest langvarige tilpasninger sker over tid gennem regelmæssig bevægelse, passende belastning og tilstrækkelig restitution – og her kan massage være et godt supplement.

🌿 Næste gang: Bindevævet hænger tæt sammen med kroppens lymfesystem, som løber gennem bindevævet og spiller en vigtig rolle for både væskebalance og immunforsvar. Det ser vi nærmere på i næste uge.

😄 5 ting du (måske) ikke vidste om mig som behandler…

🧤 1. Skal der skæres løg til aftensmaden, så er det med handsker!
Ansigtsmassage med løglugt? Nej tak! 😂
Derfor holder jeg mig også fra hvidløg, hvis jeg skal behandle dagen efter.

🤓 2. Jeg kan huske utroligt meget om mine klienter.
Men spørg mig, hvordan vejret var i går… så er jeg pludselig helt blank. 😅

🎵 3. Den samme playliste? Intet problem.
Jeg kan høre den samme playliste i et helt år uden at blive træt af den.
Men når jeg har fri? Så skal der altså ikke mere afslappende klavermusik på. 🙈

🧺 4. Jeg hader at være vaskekone.
Men lagner og håndklæder folder desværre ikke sig selv… så det er bare en del af jobbet. 😂

😂 5. Arbejdsskade? Måske lidt…
Jeg tager mig selv i nogle gange automatisk at rette på min egen holdning, mens jeg masserer.
Så hvis du ser mig stå og ranke mig selv lidt… så ved du hvorfor. 😅

Har du også en lille “arbejdsskade” eller en sjov vane på dit arbejde? 😄