Janni Gundersen Kostvejleder og Sundheds Coach

🌸 YOGA I RAVNKILDE – ET FRIRUM I HVERDAGEN 🌸

Yoga er meget mere end at kunne nå sine tæer 🦶

Det handler om at skabe bevægelse, balance og nærvær i både krop og sind.

Gennem rolige stræk, blide og mere dynamiske bevægelser arbejder vi med kroppens bindevæv, smidighed, styrke, balance og motorik.

Samtidig giver vi plads til åndedrættet, roen og en større bevidsthed om vores egen krop 🌿

Yoga kan være med til at løsne spændinger, skabe mere bevægelsesfrihed i dagligdagen og give et lille pusterum fra hverdagens mange gøremål.

✨Og det allerbedste er, at yoga er for alle 🧘🧘‍♀️🧘‍♂️

Du behøver hverken være smidig, have erfaring eller kunne bestemte stillinger.

Vi møder kroppen, præcis hvor den er og alle deltager ud fra deres egne muligheder.

Her er plads til både nybegyndere og øvede – og vigtigst af alt, plads til at være dig 🩷

Tilmeld dig månedelig kontingent 👇
https://ezme.io/c/X1F/aFqR

Drop-in når du har tid og lyst 👇
https://ezme.io/c/X1F/a7de

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på yogamåtten i Ravnkilde 🧘‍♀️🌸🙏

HVAD ER DER EGENTLIG SKET MED BØRNEKROPPEN? 🤼‍♀️🤸

I mit sidste opslag skrev jeg om børns mad. Om det, vi giver dem at spise, og om det ansvar, vi voksne har for de vaner, de vokser op med.

Men der er noget andet, jeg også synes, vi er nødt til at tale om 🤗

Børns forhold til deres egen krop.

For jeg oplever børn, der har svært ved bevægelser, som man måske tidligere tog for givet.

At holde balancen.

At hoppe og lande.

At hænge i armene.

At koordinere deres bevægelser.

At komme ned på gulvet og op igen.

At klatre, kravle og bevæge sig frit.

Ikke alle børn. Langtfra.
Men nok til, at det vækker min bekymring 🤔

Og det er faktisk ikke kun noget, man kan opleve i hverdagen.

📍I en dansk undersøgelse af børns motorik ved skolestart havde omkring 27 procent vanskeligheder på mindst ét motorisk område.
Mere end hvert fjerde barn i undersøgelsen.

Det betyder ikke, at alle disse børn har alvorlige motoriske problemer. Og tallene viser heller ikke, at børn generelt er blevet dårligere til at bevæge sig.

Men er det ikke værd at standse op ved❓️

For hvornår blev bevægelse noget, vi primært forbinder med idrætstimer, fodboldtræning og gymnastikhold❓️

Hvornår blev det noget, der skulle planlægges, organiseres og stå i kalenderen❓️

Et barn har ikke kun brug for motion.

Et barn har brug for at bruge sin krop.

Klatre.

Hoppe.

Løbe.

Balancere.

Hænge.

Trille.

Tumle.

Blive forpustet.

Mærke sine egne kræfter.

Også uden at der står en voksen og fortæller, hvordan det skal gøres.

For kroppen lærer gennem bevægelse.

Og motorik udvikles ikke kun i en idrætshal. Den udvikles også på legepladsen, i skoven, på cyklen, på gulvet og i alle de små bevægelser, der kan være en helt naturlig del af børns hverdag.

📍Samtidig viser danske undersøgelser, at den fysiske aktivitet generelt falder, efterhånden som børn bliver ældre.

Og det er netop her, vi voksne skal begynde at stille os selv nogle spørgsmål.

Har vi gjort børns hverdag så nem, bekvem og stillesiddende, at kroppen ikke længere bliver udfordret på samme måde❓️

Vi kører dem.

Vi henter dem.

Vi organiserer deres fritid.

Vi fylder deres dage med aktiviteter.

Og skærmen står altid klar med underholdning, der ikke kræver ret meget bevægelse.

Selvfølgelig er der børn, der bevæger sig rigtig meget.
Og selvfølgelig findes der børn med motoriske udfordringer, som ikke kan løses ved bare at sende dem ud at lege.

Måske har vi undervurderet værdien af den helt almindelige, spontane bevægelse.
Den, der ikke koster noget.
Den, der ikke kræver udstyr.
Den, hvor man får beskidte bukser, sved på panden og måske et blåt mærke på knæet.

For hvad sker der med et barns forhold til sin egen krop, hvis kroppen sjældent får mulighed for at opdage, hvad den kan❓️

Vi taler meget om børns læring.

Om deres koncentration.

Om deres trivsel.

Om deres evne til at håndtere hverdagens krav.

Men vi skal også huske, at et barn ikke kun udvikler sig gennem hovedet 🤯

Et barn udvikler sig også gennem kroppen 🤸

Gennem bevægelse, leg, erfaringer, modstand, balance og små sejre.

Det her handler ikke om at gøre børn til små atleter.
Det handler heller ikke om vægt, udseende eller om at kunne løbe hurtigere end de andre.

Det handler om at give børn mulighed for at føle sig hjemme i deres egen krop.

At opleve, at kroppen kan bruges.

At den kan lære.

At den kan blive stærkere.

Og at bevægelse ikke behøver være en præstation.

Det må også bare være en del af det at være barn.

Måske skal vi derfor holde op med kun at spørge:

"Hvordan får vi børn til at dyrke mere motion?"

Og i stedet begynde at spørge:

"Hvordan skaber vi en hverdag, hvor børn helt naturligt får lyst og mulighed for at bevæge sig?"

For børnene har ikke selv skabt de rammer, de vokser op i.

Det har vi voksne.

Og måske er det på tide, at vi giver dem noget tilbage 🤗

Deres bevægelsesfrihed.

Deres kropslige nysgerrighed.

Deres glæde ved at bruge kroppen.

For det handler ikke kun om at få børn til at bevæge sig mere.
Det handler også om at give børn deres krop tilbage 🩷

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Kilder og videre læsning:

BUPL – Børn bøvler med motorikken: Pædagoger har en nøglerolle

https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/boern-boevler-med-motorikken-paedagoger-har-en

Syddansk Universitet – Ny rapport samler data om fysisk aktivitet blandt danske børn og unge

https://www.sdu.dk/da/om-sdu/institutter-centre/iob_idraet_og_biomekanik/nyt_iob/ny-rapport-fra-syddansk-universitet-sdu-samler-data-om-fysisk-aktivitet-blandt-danske-boern-og-unge

🩷

HVAD SENDER VI EGENTLIG VORES BØRN I SKOLE/INSTITUTION PÅ?

Jeg synes, vi er nødt til at tale om børns mad.

Ikke for at pege fingre.
Ikke for at udskamme forældre.
Og ikke fordi et stykke kage, nogle kiks eller lidt slik i sig selv er problemet.

Men fordi det søde, det hurtige og det meget forarbejdede efterhånden ikke kun hører til fredag og fest.

Det er blevet hverdag.

Kiks. Kager. Søde snacks. Snackbarer. Lyst brød. Søde drikke. Små færdigpakkede ting, der er hurtige at smide i tasken, og som vi ved, børnene spiser.

Og jeg forstår det godt.

Hverdagen går stærkt. Madpakken skal smøres, børnene skal ud ad døren, og de voksne skal videre.

Men vi er nødt til at stille et lidt ubehageligt spørgsmål:

Hvad sker der, når den nemme løsning ikke længere er undtagelsen, men bliver det, et barn lever af dag efter dag?

For et barns krop er ikke bare en beholder, vi skal fylde med kalorier, så sulten forsvinder.

Den krop skal vokse.

Hjernen skal udvikle sig.

Nervesystemet skal arbejde.

Barnet skal lære, lege, bevæge sig, koncentrere sig, mærke sig selv, regulere følelser og være sammen med andre mennesker mange timer hver eneste dag.
Det kræver noget.

Og samtidig ser vi børn, der er trætte. Børn, der mangler overskud. Børn, der har svært ved at komme igennem en hel dag.

Nej, vi kan ikke konkludere, at det skyldes madpakken.

Men vi er nødt til at turde spørge, om det, vi giver kroppen at arbejde med, også har betydning.

For når en stor del af kosten består af meget forarbejdede produkter, raffinerede kulhydrater og søde sager, får barnet samtidig mindre plads til den mad, der bidrager med fibre, vitaminer, mineraler, protein og gode fedtstoffer.

Og her er der også et perspektiv, som vores moderne ernæringssyn nogle gange overser.

I eksempelvis ayurvedisk tænkning har mad aldrig kun handlet om kalorier, protein og kulhydrat.
Mad betragtes også ud fra, hvordan den påvirker vores samlede balance – kroppen, fordøjelsen, energien og sindet.

Man behøver ikke tro på ayurveda for at synes, at dét spørgsmål er interessant:

Hvad gør den mad, vi spiser hver eneste dag, egentlig ved den måde, vi har det på?

For vi er begyndt at spise utrolig meget mad, som er langt fra den oprindelige råvare.

Produkter, der er raffinerede, sammensatte, sødet, aromatiseret, farvet, stabiliseret og designet til at være nemme, holdbare og meget appetitlige.

Og måske skulle vi nogle gange vende spørgsmålet om:

I stedet for kun at spørge, om et bestemt tilsætningsstof eller en bestemt kiks kan bevises at skabe uro, kunne vi spørge:

Er det virkelig den type mad, vi ønsker skal udgøre fundamentet for en krop og en hjerne, der stadig er ved at blive bygget?

For de danske tal giver i hvert fald anledning til eftertanke.

Omkring halvdelen af børn og unge får 10 procent eller mere af deres energi fra frie sukkerarter.

De 11-17-årige er den aldersgruppe, der spiser mest slik og sukker.

Og ifølge Fødevarestyrelsen får børn og unge i gennemsnit op til fire gange så mange søde sager og søde drikke, som der er plads til i en sund kost.

Fire gange 🤯

Det er ikke længere bare spørgsmålet om den ene kage.

Det handler om mønstret.

Om det, der engang var "hygge", langsomt er blevet almindelig tirsdag.

Og her kommer den del, vi voksne måske ikke har så meget lyst til at høre:

Det er ikke børnene, der har skabt den madkultur.

Vi voksne køber ind.
Vi voksne fylder køleskabet og køkkenskabene.

Vi voksne smører madpakkerne – eller lærer børnene, hvad der skal i dem.

Vi voksne lærer dem, hvad "snack", "hygge", "morgenmad", "madpakke" og "jeg er lidt sulten" betyder.

Derfor synes jeg også, at vi skal passe på med at kalde børn dovne, uoplagte eller ukoncentrerede uden samtidig at være nysgerrige på hele det liv, vi voksne har bygget omkring dem:

Maden.

Søvnen.

Skærmene.

Bevægelsen.

Tempoet.

Pauserne.

Det hele hænger sammen.

Dette er ikke et opråb om perfekte madpakker.

Ingen behøver stå klokken 06.15 og forme økologiske gulerødder som små sommerfugle.

Det er et opråb om at vende tilbage til noget lidt mere enkelt.

MERE RIGTIG MAD.

Mere mad, der ligner det, den kommer fra.

Mere næring.

Mere mæthed.

Mindre af det, der primært er skabt til at være hurtigt, sødt og nemt.

Og ja.

Der skal også være plads til kage.
Der skal være plads til slik.
Der skal være plads til fredag, fødselsdag og "bare fordi".

Men der er forskel på plads til og hverdag.

Måske skal vi derfor lidt sjældnere spørge:

"Hvad er nemmest at få mit barn til at spise?"

- og lidt oftere:

"Hvad giver jeg mit barns krop og hjerne at bygge videre på i dag?"

For børn kan ikke selv tage hele ansvaret for deres sundhed.

Det ansvar begynder hos os voksne 🩷🙏

🩷